Oropouche virus infektion
Oropouche-virus
Sygdommen:
Sygdommen er en infektion forårsaget af Oropouche-virus (OROV). Denne virus spredes hovedsageligt ved et bid fra en inficeret mitte (Culicoides paraensis), der normalt bider fra daggry til skumring. Disse mitter er almindelige i Amerika og Caribien.
Oropouche-virus blev først opdaget i Trinidad og Tobago i 1950’erne. Siden da er der forekommet udbrud i andre dele af Caribien og i flere central- og sydamerikanske lande.
I 2024 blev der rapporteret udbrud i Barbados, Bolivia, Brasilien, Colombia, Cuba, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Guyana, Panama og Peru, herunder i områder i Caribien, Central- og Sydamerika, hvor der ikke tidligere var rapporteret lokalt erhvervede tilfælde.
I 2025 har der været rapporteret udbrud i både Sydamerika (Brasilien, Peru, Den Dominicanske Republik og Venezuela) og Centralamerika (Panama).
Symptomer på OROV-sygdom:
Generne begynder fire til otte dage efter et bid fra en inficeret mitte eller myg. Sygdommen starter pludseligt, normalt med feber, hovedpine, ledsmerter, muskelsmerter og kulderystelser. Andre symptomer kan omfatte kvalme, opkastning, hududslæt, lysfølsomhed, svimmelhed og smerter bag øjnene. Symptomerne varer normalt i op til syv dage. I op til 60% af tilfældene kan symptomerne vende tilbage et par dage eller endda uger senere.
Nogle mennesker kan udvikle mere alvorlig sygdom, herunder hjernehindebetændelse (meningitis) eller hjernebetændelse (encephalitis). OROV er også blevet forbundet med en sjælden neurologisk lidelse kaldet Guillain-Barré syndrom. Fatale tilfælde af OROV hos mennesker blev rapporteret for første gang i 2024.
Smittevej:
Overførsel af OROV fra menneske til menneske er aldrig blevet rapporteret. I 2024 blev overførsel af virussen fra mor til barn under graviditet dog bekræftet. Det er ikke klart, hvor ofte overførsel fra mor til barn forekommer, eller om risikoen er øget på bestemte stadier af graviditeten. Arbejdet med at få en mere detaljeret forståelse af OROV-infektionsrisici under graviditet fortsætter, og informationen vil blive opdateret, når den bliver tilgængelig.
OROV blev også fundet i sæden fra en rejsende med sygdommen for første gang i 2024. Dette rejser bekymring om muligheden for seksuel overførsel af OROV (som er blevet rapporteret med andre vira såsom Zika-virussygdom). Det har også potentielle implikationer for sæddonation og assisteret reproduktion.
Behandling af OROV-sygdom:
Der findes ikke en medicinsk behandling specifikt mod denne virus. Behandlingen er derfor støttende.. De første symptomer kan behandles med hvile, indtagelse af væske for at forhindre dehydrering og håndkøbsmedicin for at reducere feber og smerter.
Alle rejsende til områder med risiko for smitte opfordres til at beskytte sig mod Oropouche-virus ved at undgå myggestik. Læs mere om myggestiksforebyggende tiltag her
Vaccination mod denquefeber
Vaccination mod Denquefeber
Denguefeber skyldes et virus, der tilhører gruppen af flavivirus.
Forekomst:
Denguefeber er tiltaget i hyppighed i de seneste årtier og er nu forekommende i mere end 100 lande, primært i troperne og subtroperne. Det anslås, at 50 millioner bliver smittet om året, heraf 500.000 (1%) med alvorlig sygdom resulterende i ca. 22.000 dødsfald.
Risiko for infektion er højest for lokalbefolkningen i områder, hvor sygdommen altid er tilstede. Ikke desto mindre importeres denguevirus-infektioner jævnligt til Europa, og næstefter malaria er denguefeber den hyppigste årsag til rejserelaterede insektoverførte sygdomstilfælde i Europa. Kombinationen af hyppigt importerede tilfælde og tilstedeværelsen af en kompetent myg, der kan bære virus, medfører risiko for udbrud i det sydlige Europa.
I 2012-2013 var der et større udbrud af denguefeber på Madeira og både Italien, Frankrig og Spanien har haft mange denguefeber tilfælde smittet i landet selv i 2024.
Kort over risiko for smitte med denguefeber. CDC homepage
Myggearten Aedes aegypti er den væsentligste vektor, og findes udbredt i troperne og subtroperne. Aedes albopictus (tigermyggen), som anses for en mindre effektiv vektor, er i de senere år observeret i stigende udbredelse i de europæiske middelhavslande. Myggen stikker hele dagen, men hyppigst i de tidligste morgentimer før solopgang og i de sene eftermiddagstimer før solnedgang.
Stikket er smertefrit, men kløende.
Myggen formerer sig i små mængder stillestående vand (tomme dåser, bildæk, etc.) hyppigt forekommende i bymiljøer, især slum. Byernes høje befolkningstæthed kombineret med myggenes aktivitet i dagtimerne bidrager til et højt smitteniveau.
Infektionen Denguefeber:
Der findes fire forskellige typer af denguefeber virus og infektion med én type medfører kun livslang immunitet overfor denne. Fra man bliver smittet til man bliver syg, går der 3-14 dage, typisk 3-7 dage. Ved denguefeber er symptomerne høj feber, udslæt, hovedpine og muskelsmerter, som ved en alvorlig influenza. De fleste infektioner er dog asymptomatiske eller giver kun mild feber. Den primære infektion kan i sjældne tilfælde føre til dengue hæmorrhagisk feber, som er en alvorlig, potentielt dødelig, tilstand med høj feber og blødningstendens.
Hvis man, på en efterfølgende rejse til områder med denguefeber, bliver smittet med en anden serotype kan det, specielt hos børn i endemiske egne, medføre øget risiko for dengue hæmorrhagisk feber.
Forebyggelse:
Anvendelse af myggestiksforebyggende tiltag er meget vigtig.
Løst dækkende tøj og myggebalsam på udækkede hudområder, især i de tidlige morgentimer samt sidst på eftermiddagen, anbefales ved ophold i dengue-endemiske områder.
Der findes en registreret vaccine imod sygdommen; Qdenga. Vaccinen gives som en subkutan injektion og er til personer i alderen fra 6 til 60 år. Det godkendte vaccinationsforløb består af to vaccinedoser givet med mindst 3 måneders mellemrum. I forbindelse med rejse skal dosis nummer to være givet senest en uge før afrejse.
Vaccination bør være gennemført, dvs. begge doser givet, senest en uge før afrejse. Da intervallet mellem de to vaccinationer skal være 3 måneder, kan det være en udfordring at nå at give begge vacciner inden afrejse. Der er data, der indikerer en beskyttelse på godt 80% én måned efter første vaccination, men beskyttelsesniveauet efter to måneder er ukendt, og hvis den rejsende kun kan nå at blive vaccineret én gang, bør denne informeres om, at beskyttelsesniveauet er suboptimalt.
Revideret anbefaling om vaccination mod denguefeber blandt rejsende
En vaccine til beskyttelse mod denguefeber, Qdenga®, har været godkendt af EMA siden 2023.
Qdenga® er en levende svækket vaccine, som indeholder svækkede varianter af denguevirus serotyperne 1 til 4 (DENV1, DENV2, DENV3, DENV4).
Qdenga® er af EMA godkendt til vaccination af voksne, unge og børn fra 4 år. WHO anbefaler dog, indtil yderligere data om vaccinens effekt og sikkerhed foreligger, at anvendelsen af Qdenga® for rejsende begrænses til personer i alderen fra 6 til 60 år. Vaccinen må ikke gives til gravide eller ammende, eller til personer med medfødt eller erhvervet immunsvækkelse.
Viden om Qdenga®-vaccinens beskyttende effekt og bivirkninger stammer hovedsagelig fra kliniske studier blandt børn og unge (4-16 år), som bor i lande med endemisk forekomst af dengue. Der foreligger endnu kun begrænsede data om vaccinens effekt blandt voksne og blandt rejsende fra ikke-endemiske lande. Blandt vaccinerede børn, som tidligere har været smittet med dengue (sero-positive) er der vist beskyttelse imod alle fire dengue-serotyper. Blandt tidligere usmittede (sero-negative) er der derimod kun vist beskyttelse imod serotyperne DENV1 og DENV2, men manglende beskyttelse imod DENV3 og DENV4.
Det vides endnu ikke, om vaccinens manglende beskyttelse imod serotyperne DENV3 og DENV4 kan medføre en øget alvorlighed af denguefeber, hvis en tidligere usmittet person efter Qdenga®-vaccination smittes med én disse typer. Derfor anbefaler WHO, at tidligere usmittede rejsende, som overvejer vaccination med Qdenga®, informeres om denne potentielle risiko.
På baggrund af ovenstående anbefaler SSI, indtil yderligere data om Qdenga®-vaccinens effekt og sikkerhed hos tidligere usmittede foreligger, at Qdenga® som hovedregel kun anvendes til rejsende, som tidligere har været smittet med dengue. Dette svarer til de seneste nationale anbefalinger i flere andre europæiske lande.
Qdenga® kan fortsat overvejes ved rejser og ophold af længere varighed i områder med kendt høj forekomst af dengue, typisk 4 uger eller mere, eller fx ved udstationering, men altså som hovedregel kun til personer, som tidligere har haft denguefeber.
Rejsende, som ikke tidligere har været smittet med dengue, men som alligevel overvejer at blive vaccineret med Qdenga®, bør grundigt informeres om:
- Vaccines manglende beskyttelse imod serotyperne DENV3 og DEN4
- Den potentielle risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med DENV3 og DENV4 undervejs på rejsen
- Den hyppige forekomst af lette-til-moderate kliniske gener (hovedpine, ledsmerter, muskelsmerter, udslæt) efter første dosis af Qdenga®
- Vaccination med Qdenga® kun er et supplement til den primære beskyttelse mod dengue, som består i at undgå myggestik, dvs. ved omhyggelig brug af myggespray- og balsam, myggenet og huddækkende beklædning, som samtidig beskytter imod smitte med en række andre myggeoverførte infektioner.