Hvert år anslås på verdensplan omkring 250 millioner tilfælde af malaria. Hvert år forårsager sygdommen anslået omkring 630 tusinde dødsfald.

80% af alle malariatilfældende forekommer i Afrika og her ses de fleste dødsfald ved malaria og disse ses næsten udelukkende blandt lokalbefolkningen.​

Hvem er i størst risiko:

• Små børn, som endnu ikke har udviklet delvis immunitet
• Gravide, hvis immunitet derfor er nedsat
• Rejsende eller migranter uden immunitet, der kommer fra områder med ringe eller ingen malariaoverførsel

Malaria ses dog i større eller mindre grad i en lang række lande, hvor malariamyggen er aktiv efter mørkets frembrud, hvorfor man skal forebygge malaria i tiden mellem solnedgang og solopgang.​ Rejsende skal i videst muligt omfang undgå at blive stukket; det anbefales at benytte en effektiv myggespray, at sove under et imprægneret myggenet – og hvis muligt at anvende aircondition.

Man kommer langt med effektiv forebyggelse af myggestik, men i mange lande er det også nødvendigt at beskytte sig yderligere via egentlig medicin mod malaria.​
Der er mange faktorer, der afgør hvilken type malaria medicin, der er mest hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde. Forskellige oplysninger om den rejsende samt detaljerede oplysninger vedr. rejsens art er væsentlig. Endelig er resistens udvikling mod forskellige typer af malariamedicin udbredt i en lang række lande.

Malaria er vidt udbredt i troperne og i mindre grad subtroperne. Den engelske webside Travel Health Pro, NaTHNaC, har, ved opslag på de forskellige rejsedestinationer og under bjælken MALARIA, gode opdaterede kort over risiko for malaria. Man skal dog være klar over, at malariatransmission er dynamisk og kan påvirkes af lokale klimatiske forhold.

Landeopdelt søgning på Malaria-risiko – Travel Health Pro – NaTHNaC

Mennesket kan naturligt inficeres af fire forskellige malariaparasitter, Plasmodium falciparum, P. vivax, P. ovale og P. malariae. Sidstnævnte tre former kaldes samlet VMO-former eller benign malaria og har oftest et mildt forløb. Falciparum-malaria, eller malign malaria, derimod er en potentiel livstruende sygdom, som kræver akut undersøgelse og behandling. Inden for de seneste år er der rapporteret om flere humane tilfælde af malaria forårsaget af P. knowlesi, primært fra Sabah, Borneo, men også fra andre områder i Malaysia, Myanmar og Thailand. Der importeres kun 60-70 tilfælde af malaria om året til Danmark. Størstedelen er falciparum-malaria fra tropisk Afrika.

• Malaria overføres ved myggestik.
• Malariamyggen, Anopheles spp., stikker fra solnedgang til solopgang og gerne indendørs. Den summer ikke hørligt og stikket er ikke kløende.
• Der er ikke transmission af malaria i højder over 2.000 m.o.h.

Inkubationstiden er minimum 6-9 døgn, men kan udvikle sig flere år efter hjemkomst.
Falciparum-malaria vil næsten altid debutere inden for 3 måneder, 90% inden for den første måned, efter man har været i et malariaområde, men ses undtagelsesvist hos op til et år efter hjemkomst.
Malaria forårsaget af P. vivax eller P. ovale kan debutere flere år efter ophold i et malariaområde, men sjældent mere end 3 år efter hjemkomst.

Symptomerne på malaria er uspecifikke, men feber, hovedpine og muskelsmerter er typisk, og kan ikke klinisk skelnes fra fx influenza eller dengue feber. Hvis man har opholdt sig i et malariaområde inden for de seneste 3 måneder og får feber, bør man søge lægehjælp og blive undersøgt for malaria.

Malaria der påvises tidligt i forløbet er let at behandle og kurere med tabletter.

Man kan forebygge malaria ved at:

• Beskytte sig mod myggestik ved at smøre sig ind i myggebalsam (Autan® eller DEET-holdigt 20-30%),
• Sove under permethrin imprægneret myggenet
• Have dækkende langærmet trøje og lange bukser på efter mørkets frembrud
• Tage malariaprofylakse i form af tabletter før under og efter ophold i malariaområder

Forebyggende medicin:
I områder hvor der kun er lav risiko for malaria anbefales sjældent forebyggende medicin (malariaprofylakse), men alene myggestiksprofylakse.

I områder med lav risiko, men dog med tilknyttede anbefalinger er malaria profylakse sjældent anbefalet, men kan overvejes for rejsende i øget risiko (længere ophold i naturen, besøg hos venner og familie i hjemlandet og visse medicinske tilstande, som manglende milt og immunsuppression).

I områder med betydelig risiko for malaria anbefales desuden at man tager malariaprofylakse i form af atovaquon/proguanil (Malarone), doxycyklin (Vibradox) eller meflokin (Lariam, der ikke mere rutinemæssigt gives i DK).

Hvis man rejser til fjerne områder, hvor malaria forekommer og hvor der er langt til medicinsk assistance, så kan det overvejes, at medbringe Stand-by Nødbehandling.

De danske anbefalinger for malariaprofylakse revideres og publiceres årligt af statens serum institut.

VaccineSpecialisten er ejet af læge Søs Holten.

Søs Holten er den rådgivende læge, som du altid vil møde i klinikken.

Jeg vil med glæde rådgive og vejlede dig, på højt lægefagligt niveau, om rejsemedicin og vacciner, når du står foran at skulle rejse til udlandet.
Jeg kommer, i den individuelle rådgivning, hele vejen rundt i din planlagte rejseplan – så trygheden er i orden, før du tager afsted.
Du er altid velkommen til at få en samtale om vacciner – både rejsevacciner, børnevacciner og alle de andre vacciner, som man kan tilvælge og som er tilgængelige i DK.

 

Lidt om Søs Holten

Søs Holten blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 2004.

Søs har igennem mange år haft stor interesse i infektionsmedicin og vacciner. Hun skrev allerede på medicinstudiet kandidatopgave om sygdommen mæslinger, MFR-vaccinationen og tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram. Søs har certifikat inden for rejsemedicin og har mange års praktisk erfaring med rejserådgivning og vaccinationer.

Søs sidder i bestyrelsen i Dansk Selskab for Rejsemedicin og Vacciner. Søs var i 2024 med til at arrangere den internationale kongres; Northern European Conference on Travel Medicine (NECTM9), som blev afholdt 22.-24. maj 2024. Konferencen havde over 600 deltagere fra hele verden.
Søs er desuden medlem af Dansk Selskab for Tropemedicin og international sundhed. Søs har deltaget i rejsemedicinske kurser, har gennem flere år arbejdet i udlandet og har også personligt rejst meget med sin mand og deres 4 børn.

Søs sidder i organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), som repræsentant for Dansk Selskab for Rejsemedicin og Vacciner. LVS, er interesseorganisation for læger og andre sundhedsprofessionelle, der bl.a. arbejder med sundhedsforskning, kvalitetsudvikling og forbedring af behandlingerne i det danske sundhedsvæsen.

Søs har, siden sin medicinske embedseksamen, arbejdet som læge på hospitaler i hovedstadsområdet og har i 2 år arbejdet som lægevikar i en almen medicinsk praksis i Kgs. Lyngby. Søs har siden 2018 været ansat i Børne- og ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune og fungerer her som lægefaglig rådgiver tilknyttet sundhedsteamet i Fagligt Center.

På Københavns Universitet underviser Søs læger, som er under uddannelse til speciallæger i almen medicin  (SPEAM), inden for emnet rejseprofylakse. Søs virker som foredragsholder og påtager sig medicinsk faglige opgaver for flere sundhedsfaglige uddannelser i hovedstadsområdet og holder foredrag om emner inden for infektionsmedicin, rejsemedicinsk rådgivning og vaccinationer.

Søs oprettede sin rejsemedicinske klinik i Kgs. Lyngby 1. januar 2015 og har et rigtigt godt samarbejde med de lokale praktiserende speciallæger i området. 

VaccineSpecialisten tilbyder dig:

En personlig lægefaglig rådgivning om rejsemedicin og vaccinationer efter høj lægefaglige standard, baseret på seneste nationale- og internationale anbefalinger. 

• Klinikken har siden 2015 haft autorisation som gul feber vaccinationscenter.
• Der tilbydes rådgivning til både gravide, småbørnsrejsende samt rejsende med tilstedeværelse af betydende sygdom.
• Alle med særlige rejsebetingelser såsom udstationering (evt med børn), studieophold og ophold i katastrofeområder rådgives om evt. tests, særlige- og ekstra vaccinationer.

Vaccinationerne til rejsen planlægges ved første møde i klinikken og der tilbydes et forløb for de anbefalede opfølgende vaccinationer.

• Der tilbydes endvidere at gennemgå medicin til evt rejseapotek og nødvendige recepter hertil.
• Malaria og andre betydende infektionssygdomme gennemgås under konsultationen og relevant malaria-forebyggende medicin foreslås. Hvis rejsen går til et område med høj risiko for malaria og dermed anbefalet forebyggende behandling, tilbydes der recept på relevant medicin.
  Recepten skrives via Sundhed.dk/det fælles medicin kort (FMK) og efterfølgende kan medicinen afhentes på et valgfrit apotek.

De krævede og anbefalede vacciner forefindes i klinikken. Der tages dog forbehold for evt. vacciner i restordre fra Statens Serum Institut.

VaccineSpecialisten er løbende opdateret på de nyeste data vedr. udbrud af infektioner over hele kloden. For at tilbyde den mest hensigtsmæssige rådgivning, så vil de nyeste forskningsresultater fra hele verden, indenfor infektionsmedicin og vacciner, hurtigt blive inddraget i den praktiske rejsemedicinske rådgivning og de anbefalede vaccinationer.

Det vil altid være læge Søs Holten, der forestår konsultationen i klinikken og rådgivningen over telefonen.

Vaccination mod flåt-overført sygdom (TBE)

TBE, central europæisk hjernebetændelse, Russian Summer-Spring Encephalitis (RSSE) eller Früh-sommer meningoencephalitis (FMSE) skyldes et flavivirus, TBE virus, der overføres af skovflåter. Sygdommen kan også overføres via upasteuriserede mejeriprodukter.

Sygdommen er udbredt i et bælte fra Centraleuropa strækkende sig til Sibirien i øst, hvor den findes lokalt. TBE er udbredt i den Stockholmske skærgård og på Åland, ligesom de Baltiske lande er højendemiske områder: Se udbredelsen af TBE her

I 2020 blev påvist i alt fem TBE-tilfælde med formodet smitte i Danmark: tre i Tisvilde Hegn, ét på Lolland-Falster og ét på Bornholm. I 2021 blev syv TBE-tilfælde smittet i Danmark, og alle på nær én formodes at være smittet forskellige steder i Nordsjælland. I 2022 blev der diagnosticeret 14 TBE-tilfælde, hvoraf de fem var smittet i Danmark, heraf fire i Nordsjælland og ét på Bornholm.

Gennem over 50 år har Bornholm været det eneste kontinuerligt kendte risikoområde for TBE i Danmark. Derfor er der kun nationale vaccinationsanbefalinger for Bornholm og kun for folk, der færdes jævnligt i skov og krat uden for stier, hvor der findes TBE-virus i flåterne. Da TBE fortsat er en yderst sjælden sygdom, opretholdes de nuværende vaccinationsanbefalinger for TBE, der kun gælder for TBE på Bornholm.

Vaccinen mod TBE kan overvejes til personer som bor eller færdes i kendte risikoområder. Det gælder særligt, hvis de jævnligt bevæger sig udenfor stier i skov eller krat, og især til personer som plejer at få flåter på sig, når de færdes i naturen.

Sygdommen TBE har i sin karakteristiske form et tofaset forløb. Efter en inkubationstid på 7-14 dage optræder et influenzalignende sygdomsbillede, der varer nogle få dage. Cirka 1/3 af patienterne udvikler tegn på hjernehindebetændelse eller hjernebetændelse efter et symptomfrit interval på få dage op til tre uger. Omtrent 40% vil få hjerneskader. Risikoen for at få CNS-infektion stiger med alderen. Børn i førskolealderen udvikler sjældent hjernebetændelse.

Vaccine:

Der er flere vacciner på markedet, som indeholder inaktiveret TBE-virus.

I Danmark markedsføres primært Ticovac®.  Til børn 1-16 år anvendes Ticovac®-junior og til voksne anvendes Ticovac®

Beskyttelse mod TBE opnås efter to doser givet med 1-3 måneders interval. Intervallet mellem 1. og 2. dosis kan reduceres til 14 dage. Der gives en 3. dosis efter 1 år og herefter revaccineres hvert 3. år. Efter 4. dosis kan man nøjes med at give en dosis hvert 5. år hos personer <60 år.

Beskyttelse mod flåtbid er den vigtigste beskyttelse mod TBE.

Vaccination mod TBE-virus anbefales ved

• Arbejde eller langvarigt ophold i lokalområder, hvor sygdommen findes, fx i Øst- og Centraleuropa, Sverige samt på Bornholm.
• Specielt ved særlig udsættelse som orienteringsløb, skovarbejde, vandreture på tværs af landskabet inkl. jagt, campering i skovområder eller lignende fritidsaktiviteter.
• Jævnlig færden i skov og krat uden for stier, hvor der findes TBE-virus i flåterne.

Sygdomme overført via myg:

Mange infektioner overføres af myg. Dette er bl.a. infektioner med zika, gul feber, malaria og dengue feber. Det er anbefalet at forsøge at reducere risikoen for overførsel af smitte, ved at beskytte sig mod myggestik.

Insektbid er relativt almindelige hos rejsende og forårsager normalt kun mindre irritation, men kan lejlighedsvis forårsage mere alvorlige problemer såsom allergiske reaktioner, sekundære hudinfektioner eller overførsel af infektionssygdomme såsom malaria, gul feber og Zika.

• For mange mygge-, mitte- og andre insektoverførte sygdomme er undgåelse af insektbid det eneste middel til forebyggelse. Søg altid rejsemedicinsk rådgivning inden afrejse ang. vacciner eller medicinsk forebyggelse mod malaria
• Rejsende kan overveje, at pakke passende udstyr til deres destination; dette kan omfatte beskyttelsestøj, insektmidler, myggenet, pincet med fin spids og en førstehjælpskasse
  Insektmiddel bør medbringes i håndbagagen, så det er tilgængeligt til brug ved transitstop, mens man går fra borde, venter på bagage og videre rejser
• Mange faktorer vil påvirke levetiden af &ZeroWidthSpace;&ZeroWidthSpace;et afvisende middel, før genpåføring er påkrævet. Det er vigtigt at vælge en effektiv aktiv ingrediens og påføre igen, så snart myggene begynder at vis interesse igen.
• Rejsende med høj feber på 38°C eller mere eller andre bekymrende symptomer bør søge omgående lægehjælp. Malariasymptomer kan forekomme op til et år efter rejsen

Vigtig anbefaling til at lave myggestiksforebyggende tiltag: Løs dækkende beklædning og brugen af myggeafvisende midler på alle udækkede hudområder.

WHO anbefaler at man som myggebalsam/insektbeskyttelse enten anvender:

• Autan®, som indeholder icaridin, eller anvender
• 20-30% diethyltoluamid (DEET)-holdige præparater. Disse produkter giver beskyttelse i omkring 4 timer, men kortere hvis man sveder meget eller bader

Autan og DEET beskytter ydermere mod bid af sandfluer og flåter.

I Danmark har man mulighed for at købe både Autan® og præparater med DEET op til 40%. Andre myggeafvisende præparater og DEET-holdige præparater kan købes i de fleste andre lande. 

Andre former for myggebalsam og myggebalsam baseret på citronella-olie giver kun kortvarig beskyttelse, 20 minutter, og anbefales derfor ikke.

Malariamyg er aktive fra solnedgang til solopgang, men andre myggearter, der overføre andre sygdomme er aktive hele dagen. Overnatter man i et malariaområde kan man spraye soverummet med insektspray.
Hvis man sover udendørs eller i et rum uden air-konditionering eller uden myggenet for vinduerne, anbefales det, at man sove under et permethrin imprægneret myggenet.

Sygdom:

Hageorm, som er små indvoldsorme, er udbredt i troperne og subtroperne.

Æggene udskilles i afføringen, klækkes i varm og fugtig jord og udvikler sig til infektiøse larver. Hvis man går på bare fødder eller ligger i sandet er der mulighed for, at larverne bore sig ind gennem huden og via passage af lungerne kan nå ned i tarmen, hvor de udvikles til de voksne orm.

Hunde og katte har også hageorm og kan forurene strande og andre områder med larver via deres færden her. Mennesker kan blive smittet med disse larver, men da larverne ”ikke kan finde vej”, vil de blive ved med at kravle under huden. Dette viser sig ved et kløende, snoet udslæt (larva cutanea migrans). Larven kan bevæge sig 1-2 cm om dagen og kan leve flere uger.

Forebyggelse og behandling:

Tilstanden er ufarlig og kan behandles medicinsk med tablet ivermectin.

Generelt anbefales det, at man, ved ophold i troperne og subtroperne, ikke går på bare tæer og altid husker at bruge liggeunderlag.

En huskeregler er: ”Sid ikke i sandet syd for Sahara”.

Sygdom:

West Nile Fever er en sygdom forårsaget af West Nile Virus (WNV). WNV er et flavivirus tæt beslægtet med Japansk Encephalitis Virus (JEV).

WNV er almindeligt forekommende i Afrika, Mellemøsten, det vestlige Asien og Nordamerika. Fugle er det naturlige reservoir, men virus kan overføres til mennesker af myg tilhørende arten Culex.

Inkubationstiden er 2-14 dage. Kun 20% af dem der bliver smittet udvikler en febersygdom (West Nile Fever), med høj feber, hovedpine, træthed, muskelsmerter, eksantem (25-50 %), lymfeknudesvulst, opkastninger og diare.
Hos <1 % ses infektion i centralnervesystemet (CNS) i form af hjernebetændelse, hjernehinde-betændelse eller lammelse. Risikoen for CNS-infektion stiger med alderen.

Forebyggelse og behandling:

Der findes ikke nogen specifik behandling og den behandling der ydes er ren symptomatisk. En del vil få permanente hjerneskader.

Der er registeret flere vacciner til vaccination af heste, men der er endnu ingen human vaccine. Den rejsendes bedste mulighed for at undgå at få WNF er primært ved myggestiksprofylakse:

Myggestiksprofylakse

Til dig – der bliver rådgivet og vaccineret hos VaccineSpecialisten

Nedenfor kan du læse VaccineSpecialistens privatlivspolitik for patientbehandling.

Når du er patient i klinikken, er det nødvendigt, at vi registrerer og anvender visse oplysninger om dig.
Dette har VaccineSpecialisten pligt til at gøre efter hhv. autorisationsloven, journalføringsbekendtgørelsen og sundhedsloven. De oplysninger, som vi registrerer og behandler, har vi pligt til at opbevare sikkert – ligesom vi har tavshedspligt.

Videregivelse af informationer om dine helbredsmæssige forhold kan, hvor det er nødvendigt, udveksles internt på klinikken, hvorimod videregivelse af helbredsoplysninger til personer uden for klinikken, som udgangspunkt kun kan ske med dit samtykke, jf. sundhedslovens kapitel 9.

Visse oplysninger om dig registrerer- og anvender vi til brug for afregningsmæssige forhold, hvis dette er nødvendigt for at kunne gennemføre en betaling for klinikkens behandling af dig, f.eks. via din arbejdsplads, din kommune, region eller et forsikringsselskab.

VaccineSpecialisten har pligt til at opbevare din journal, indtil der er gået 10 år, efter du har været i kontakt med klinikken sidste gang. I særlige tilfælde, som beskrevet i journalføringsbekendtgørelsen, kan vi opbevare din journal i længere tid end ovenfor beskrevet.

Oplysningerne om dig, som klinikken opbevarer til brug for afregningsmæssige formål, opbevarer vi så længe dette har relevans og er påkrævet af hensyn til klinikkens afregning og bogføring.
Oplysninger om dig til afregningsformål, registreres på grundlag af art. 6, stk. 1, litra b og f. (Indtil 25. maj 2018 blev oplysningerne registreret på baggrund af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7.)

Du har til enhver tid krav på at få aktindsigt i de oplysninger som klinikken registrerer og behandler om dig.
Hvis du mener, at vi har registreret forkerte oplysninger om dig, kan du bede os om at rette oplysningerne. Vi må ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er sket en fejl i journalen, kan du bede os om at lave en tilføjelse med dine bemærkninger.

Skulle du ønske at klage over klinikkens behandling af dine personoplysninger, så kan du klage til Datatilsynet, som du kan finde nærmere oplysninger om på: www.datatilsynet.dk

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som fører tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen. Du kan finde nærmere oplysninger om Styrelsen for Patientsikkerhed på: www.stps.dk

Med Venlig Hilsen

Søs Holten, Læge, M.D.