Sydamerikansk sovesyge (Chagas sygdom)

Sygdom:

Chagas sygdom skyldes en encellet parasit, Trypanosoma cruzi, og er udbredt i Syd- og Centralamerika.

Den overføres af rovtæger, kaldet ”kissing bugs” da de ofte stikker i ansigtet. De gemmer sig om dagen i revner og sprækker i lerklinede hytter, men kommer frem om natten, hvor de stikker og suger blod. Parasitten udskilles i tægens afføring og smitter via stikkanalen eller øjet. Der er også beskrevet smitte ved indtagelse af forurenet frugtjuice. Parasitten kan også smitte fra mor-til-barn og ved blodtransfusion.

Man kan udvikle akut Chagas sygdom med feber, almen utilpashed, forstørrede lymfeknuder og påvirkning af hjertet. Nogle få mennesker vil, efter årtier, udvikle kronisk Chagas sygdom, der kan medføre hjertesvigt.

Det er meget sjældent at rejsende bliver smittet med Chagas sygdom.

Forebyggelse:

Man bør undgå at overnatte i lerklinede hytter eller hytter med stråtag. Hvis man gør det kan man beskytte sig med myggebalsam, ved at sove under et permethrin imprægneret myggenet og spraye rummet med insektgift.

Rejsediarre

Sygdom:

Rejsediarre er det hyppigste helbredsproblem i forbindelse med udlandsrejser og 20-50% af alle rejsende bliver ramt.

Rejsediarre kan skyldes både bakterier, parasitter og virus.

Fælles er at man bliver smittet via forurenede fødemidler eller forurenet vand. Trods dette har man ikke kunne føre bevis for, at forsigtighed med hvad man spiser og drikker kan mindske risikoen for at få rejsediarre. Tidligere hed rådet: ”Cook it, boil it, peel it, or leave it”,

Forebyggelse og behandling: 

Det anbefales, at man udøver en god håndhygiejne, bruger håndsprit, og ikke drikker vand fra vandhanen.

De fleste tilfælde af rejsediarre går over af sig selv i løbet af 3-4 dage uden behandling, men kan delvis ødelægge rejsen.

• Når man har diarre er det vigtigt at få tilstrækkeligt med vand og salte for at dække tabet. På rejsedestinationen kan man selv blande en væske ved at tage 1 liter vand og blande op med en teskefuld salt og en spiseskefuld sukker, 

Mange studier har vist at behandling med antibiotika kan reducere varigheden og mange bliver raske inden for et døgn.

• Man kan derfor medbringe antibiotika, fx azithromycin til selvbehandling af rejsediarre.

Tabletter der indeholder diverse mælkesyrebakterier har ikke nogen væsentlig forebyggende effekt og anbefales ikke.

Koleravaccinen, Dukoral®, giver 60% beskyttelse mod rejsediarre forårsaget af Enterotoksigene E.coli (ETEC), som er den hyppigste årsag til rejsediarré. Da ETEC er årsag til omkring 30-40% af tilfældende af rejsediarré, kan man teoretisk forvente at en vaccination med Dukoral® reducerer risikoen for at få ”turistmave” med omkring 20%.

Hvis man får høj feber og blodig diarre (dysenteri) bør man søge lægehjælp. Ved længerevarende diarre (>2 uger) må man mistænke en parasitær infektion (giardia, kryptosporidier) og ligeledes søge læge for at blive undersøgt for dette.

Schistosomiasis (bilharziose, sneglefeber)

Sygdom:

Schistosomiasis er en parasitær infektion med en af fem forskellige blodikter (Schistosoma mansoni, S. haematobium, S. japonicum, S. intercalatum og S. mekongi), som forekommer i Afrika, Asien, Sydamerika og visse af de Caribiske øer:

WHO – Global Shistosomiasis risiko områder

Ferskvandssnegle er mellemvært for parasitterne. Sygdommen forekommer derfor i vådområder hvor disse findes, deraf navnet sneglefeber.

Mennesker, der er smittet, udskiller æg i urin eller afføring. Æggene klækkes i ferskvand, hvorefter parasitten i første omgang opformerer sig i en ferskvandssnegl. Mennesker bliver smittet ved kontakt med ferskvand, hvor parasitten (cerkaria) borer sig gennem huden og efterfølgende udvikler sig til den voksne orm, som lever i blodårerne omkring urinblæren eller tyktarmen.

De fleste turister får ingen symptomer. Man kan få et kløende udslet, cerkaria dermatitis kaldet svømmekløe, umiddelbart efter smitte, der hvor parasitterne borer sig ind. Nogle vil efter 2-6 uger få katayama feber, der viser ved feber, almen utilpashed, træthed og evt. nældefeber.

Kronisk schistosomiasis kan vise sig ved blod i urinen eller blodig diarre. I sjældne tilfælde kan æg gå forkert f.eks ind i rygmarven og være årsag til lammelse. Der går uger til måneder efter smittetidspunkt før der kan påvises schistosoma-antistoffer eller æg i urin eller afføring. De voksne orm kan leve i flere år.

Forebyggelse og behandling:

Infektionen kan behandles med praziquantel.

Risikoen for at få schistosomiasis er størst i tropisk Afrika, hvorfra langt de fleste tilfælde hos danskere importeres.

Schistosomiasis kan forebygges ved at undgå ferskvandskontakt, specielt badning/svømning/dykning i ferskvandssøer.

Rejsende der har været udsat for smitte bør 2-3 måneder efter hjemkomsten screenes med en blodprøve, der undersøges for schistosoma-antistoffer og hvis denne er positiv behandles med praziquantel.

Leishmaniasis

Sygdom:

Leishmaniasis er udbredt i Middelhavsområdet, Mellemøsten, Asien, Afrika, Sydamerika, Centralamerika og Mexico:

WHO – leishmaniasis risiko områder

Leishmania er en gruppe af encellede parasitter.
Parasitten overføres ved stik af sandfluer. Nogle parasitter giver overvejende hudinfektion, kutan leishmaniasis, der viser sig som et kronisk sår. Andre spreder sig i kroppen, visceral leishmaniasis, og giver langvarig feber og vægttab.

Forskellige pattedyr er reservoir for leishmania og i specielt Syd-Europa er mange hunde smittet.

De fleste tilfælde af leishmaniasis i Europa er importeret fra middelhavsområdet.

Forebyggelse:

Man kan beskytte sig mod stik af sandfluer ved hjælp af myggebalsam. Se i øvrigt:

Myggestiksprofylakse