Levende svækkede vacciner

Vaccination med levende svækket vaccine

Ved vaccination med en vaccine, der indeholder levende svækkede bakterier eller virus, er der nogle specielle forholdsregler man skal være opmærksom på.

Der er specielt nogle helbredsmæssige tilstande, hvor vaccinen bør og skal undgås. Derfor indhenter lægen altid oplysninger, vedrørende de relevante nedenstående punkter, før vaccination.

Der findes flere levende svækkede vacciner:
Vaccine mod gul feber, Skoldkopper, Tuberkulose, Dengue feber og MFR-vaccinen (mæslinger/fåresyge/røde hunde) eller Kolera, Rotavirus og Tyfus (oral administration).

Tilstande eller årsager til IKKE at vaccinere med levende svækket vaccine:

• Vaccination med en anden levende svækket vaccine inden for de sidste 4 uger. Der skal være et interval på mindst 4 uger fra andre levende svækkede vacciner, hvis de ikke administreres samtidigt.
• Tidligere overfølsomhed overfor vaccinen, over for et eller flere af hjælpestofferne eller over for f. ex gelatine og neomycin (som kan være tilstede som reststoffer i flere af vaccinerne.
• Allergi overfor æg eller hønseproteiner, idet nogle vacciner er produceret på specielle patogenfrie kyllingeembryoer.
• Bloddyskrasi, leukæmi, lymfomer af enhver type eller andre maligne neoplasmer som påvirker blod- og lymfesystemet.
• Personer, som gennemgår immunsuppressiv behandling (inklusive høje doser kortikosteroider)
• Alvorlig humoral eller cellulær (primær eller erhvervet) immundefekt, f.eks. alvorlig kombineret immundefekt, agammaglobulinæmi, aids, symptomgivende hiv-infektion eller en aldersspecifik CD4+ T-lymfocytprocent hos børn under 12 måneder: CD4+ <25%; hos børn i alderen 12-35 måneder: CD4+ <20%; hos børn i alderen 36-59 måneder: CD4+ <15%
• Personer, hvor der i familien er medfødt eller arvelig immundefekt, medmindre det kan påvises, at den potentielle modtager af vaccinen har et fungerende immunforsvar.
• Aktiv, ubehandlet tuberkulose.
• Akut sygdom eller sygdom med feber >38,5 °C; En almindelig forkølelse med lavere feber i er i sig selv ikke en kontraindikation for vaccination.
• Endvidere skal graviditet undgås 1 måned efter vaccination.
• Administration af levende svækkede vacciner kræver at modtager har en alder, hvor vaccinen anbefales. Ofte er der en minimumsalder og en maksimumalder, der er specifik for den enkelte vaccine.
• Administration af Rotarix (oral vaccine) skal udelades hos personer med ukorrigeret medfødt misdannelse af mave-tarmkanalen, som vil medføre prædisponering for invagination eller tidligere invagination i anamnesen.
• Administration af orale levende svækkede vacciner, skal udelades hos personer, der lider af akut diarré eller opkastning.
• Den orale vaccine mod tyfus bør ikke tages samtidigt med antibiotika og malarialægemidler. Der bør være et mellemliggende tidsinterval, der varierer for de enkelte vacciner.
• Den orale vaccine mod tyfus indeholder lactose og saccarose, hvorfor intolerance overfor disse stoffer gør at vaccinen ikke bør anvendes.
• Den orale vaccine mod tyfus har en kapsel, der indeholder phthalater, hvorfor den ikke bør administreres til personer med lav legemsvægt.

Kildemateriale til ovenstående er produktresumé for de forskellige levende svækkede vacciner.

Jetlag

Sygdom:

Jetlag kan opstå ved rejser over flere (>3) tidszoner og skyldes en uoverensstemmelse mellem det ”indre ur” og tiden på rejsemålet. Det er værre at rejse mod øst end mod vest.

Symptomerne er søvnforstyrrelser, træthed, hovedpine, irritabilitet, koncentrationsbesvær og nedsat appetit. I modsætning til rejsetræthed forsvinder symptomerne ikke efter en god nats søvn.

Forebyggelse og behandling:

Det indre ur styres af flere faktorer; lys, hormonet melatonin, fysisk aktivitet og måltider. Derfor anbefales det at man straks følger døgnrytmen på rejsemålet. Tilvænning tager cirka ét døgn per tidszone.

Melatonin tabletter på 3-5 mg taget før sengetid kan afhjælpe søvnforstyrrelser og hjælpe med tilvænning til det rejsemålets døgnrytme. Melatonin tabletter kan købes i håndkøb i mange lande.

Test for tuberkulose Mantoux test og BCG vaccination

Vaccine mod tuberkulose og Test for tuberkulose (Mantoux test):

Ved studieophold eller sundhedsarbejde i udlandet påkræves ofte tuberkulose-test og/eller -vaccination. Virksomhedsbesøg på hospitaler kræver også gerne denne test.

VaccineSpecialisten tilbyder en mantoux test, der påviser om du har en pågående infektion med tuberkulose, om du har været udsat for denne sygdom tidligere eller om du allerede er blevet vaccineret mod denne sygdom.

Mantouxtesten kræver 2 besøg i klinikken med 3 døgns interval. Ved første besøg lægges en lille dose tuberkulin lige under huden på underarmen og efter 3 døgn, ved andet besøg i klinikken, aflæses resultatet af testen.
Der medgives, ved sidste besøg, dokumentation for testen med beskrivelse af resultat. Denne dokumentation, på både dansk og engelsk, kan sendes som dokumentation til uddannelsesinstitution i udlandet.

Tuberkulose:
Omkring 1/3 af jordens befolkning er smittet med Mycobacterium tuberculosis (M. tuberculosis). Globalt er der årligt omkring 8 millioner nye tilfælde af tuberkulose (TB) og med ca. 2 millioner dødsfald er TB en af de hyppigste dødsårsager.

M. tuberculosis smitter ved dråbesmitte, når en person med aktiv lunge-TB hoster og smitte kræver således tæt kontakt. Det er kun omkring 10% af de der bliver smittet, der udvikler aktiv TB. Hyppigst inden for de første to år.
Globalt er der stigende problemer med resistens mod de foretrukne medicinske behandlinger (multidrug-resistent (MDR) og extended drug-resistent (XDR) TB), som derfor gør sygdommen vanskeligt at behandle.

Vaccine mod tuberkulose:
Man har i Danmark haft rutinemæssig Bacille-Calmette-Guérin (BCG)-vaccination af børn i perioden 1946-1986. BCG-vaccinen er en levende svækket vaccine indeholdende en svækket stamme af M. bovis og er blevet anvendt siden 1924.

BCG-vaccinen skal gives i hudens aller øverste lag af en fagperson, der har kompetence inden for dette. Der gives 0,1 ml til voksne og børn >1 år og 0,05 ml til børn <1 år, og bør derfor gives af en erfaren vaccinatør.
Der udvikles et overfladisk sår på injektionsstedet 2-4 uger efter vaccination. Der kan opstå en byld, specielt hvis vaccinen er givet for dybt i huden. Desuden kan ses forstørrede lymfeknuder lokalt.

Man vaccinerer ikke HIV-smittede og andre immunsvækkede, da det kan medføre en livstruende dissemineret infektion.

Hos børn giver BCG op mod 75% beskyttelse mod de komplicerede former af TB, miliær-TB og tuberkuløs meningitis, mens beskyttelsen er dårligere mod lunge-TB.

Effekten af BCG-vaccination hos voksne er kontroversiel. Der er ikke dokumenteret effekt af revaccination.

• Vaccination mod tuberkulose i form af BCG foreslås fortsat til rejsende til endemiske områder med incidens af TB på >25/100.000/år ved langvarig eller gentagen rejse, dvs. mindst 3-6 måneders eksponeringstid.

• Særligt børn, som tager på selv kortere besøg i deres/forældrenes hjemland, og dermed har tæt kontakt til lokalbefolkningen, anbefales vaccineret.

Se her om udbredelsen: Tuberkulose udbredelse – CDC

Vaccination af voksne langtidsrejsende anbefales ikke rutinemæssigt, men

• Særligt eksponerede, som fx sundhedspersonale, der kommer i kontakt med TB-patienter, kan overvejes vaccineret.

Du er altid velkommen til at henvende dig til klinikken og få mere information vedrørende tuberkulose-testen eller vaccinationen mod tuberkulose. 

Du kan både ringe på mobil: 42 26 00 00 eller sende mail til: info@vaccinespecialisten.dk

Højdesyge

Sygdom:

Højdesyge (AMS = acute mountain sickness) er betegnelsen for den menneskelige organismes fysiologiske og symptomatiske reaktioner på især det lavere ilttryk, som opstår med stigende højder.
Allerede ved ophold i højder på mellem 2.200 og 2.500 meter over havets overflade (mange skisportssteder), vil cirka 20 procent få lettere symptomer.

Hyppigheden, som er individuelt varierende, påvirkes direkte af opstigningshastigheden, samt helt overvejende af den tid man forbliver i den aktuelle højde. Ved rejser i for eksempel Nepal og Andesbjergene med typiske højder på 3.000 – 4.000 meter er risikoen reel.

Når ilttrykket falder vil organismen foretage en række modregulationer (åndedræt og puls øges, ligeså hjertets minutvolumen, og de røde blodlegemers størrelse, iltbindingsevne og antal øges). Men iltmanglen medfører også nogle uheldige forhold (øget tryk i lungekredsløbet, forskydninger i blodets pH-værdier og herved forstyrrelser i væske/elektrolyt (salt-) balancen, samt væskeudtrædninger).
Højdesyge kan opstå, når man fra en given højde begiver sig relativt hurtigt op i en ny større højde og forbliver i denne nye højde mere end godt et døgn, uden en forudgående tilstrækkeligt akklimatisering.

Forebyggelse og behandling:

Først og fremmest ved at stige rimeligt langsomt til højere niveauer, samt sikre en passende akklimatisering på to til tre døgn i en given højde (begyndende ved 2.200 meter), før man overnatter i en større højde. Man kan godt begive sig højere op i løbet af dagen, men bør inden for samme døgn søge ned til de 2.200 meter (eller den aktuelle højde, man måtte være akklimatiseret til). Herefter kan højden øges individuelt med mellem 300 og 500 meter, før der atter skal hviles og akklimatiseres i mindst et par døgn, og så fremdeles. Rigelig væskeindtagelse (mindst tre-fire liter i døgnet – ikke alkohol) og undgå afkøling.

Højdesyge kan i et vist omfang forebygges med acetazolamid (Diamox R) 250 mg depottablet ved sovetid fra et døgn før opstigning til to døgn efter ankomsten til maximale højde (mulige bivirkninger er blandt andet smagsforstyrrelser, snurren i hænder og fødder, hyppig og stor urinproduktion, synsforstyrrelser og hududslæt).

Faresignaler ved AMS er en mindre generende hovedpine, som forsvinder på en til to almindelige hovedpinetabletter. Kvalme og almen utilpashed samt lettere svimmelhed og et vist søvnbesvær.
Ved disse symptomer, kan man i højder under 3.000 meter oftest tillade sig at forblive – samt holde sig i ro i et par døgn før yderligere permanente stigninger. Ved højder omkring 3.500 meter, bør man søge 300 til 500 meter nedad og forblive der i to døgn, før yderligere permanente stigninger.

Alvorlige symptomer på ondartet højdesyge kan være stærkere og vedholdende hovedpine, hvor et par almindelige smertestillende tabletter ikke virker. Stærk kvalme og gentagne opkastninger. Generende svimmelhed eller ligefrem balance- og styringsbesvær. Regulære synsforstyrrelser med flimren og usikker afstandsbedømmelse. Trykken i brystet, hurtigt åndedræt og puls, rallelyde ved vejrtrækningen og åndenød. Hævelser i underhuden (ødemer), der typisk ses i øjenomgivelser og ved hævede ankler og hænder. Forvirringstilstande og Kramper.
Ved disse symptomer skal der øjeblikkeligt søges læge, og den syge bringes nedad til laveste mulige højde.

Ondartet højdesyge er betegnelsen for to livsfarlige komplikationer til akut højdesyge. Begge medfører høj dødelighed, og kan opstå uden forvarsler allerede efter et til halvandet døgns ophold i en ‘for stor’ højde (typisk over 3.500 meter).

1. High Altitude Pulmonary Edema (HAPE): Symptomerne er overvejende stærk og tiltagende åndenød, tør hoste, trykken i brystet, hjertebanken og træthed. Eventuelt høres en boblende åndedrætslyd (lungeødem), og læber, ørerande, samt negle kan synes blålige tydende på iltmangel (cyanose).
Den syge bør straks bringes nedad til lavest mulige højde. Er det muligt gives ilt (næsekateter), eller som CPAP (hvis iltbeholder og maske forefindes). CPAP står for continous positive airways pressure. Eller bedre hyperbar behandling (Gamow-bag).
Der gives calciumantagonist (Nifedipin kapsler 10 – 20 mg (hurtigtvirkende) – må ikke gentages, men følges op med langsommere virkende Nifedipin tabletter 20 mg/6. time). Steroid (binyrebarkhormon) for eksempel Dexametason injektion 8-12 mg i.v. -/ i.m. (i en åre eller muskel), – fulgt op med 4 mg/6.time.
Transporten skal ske siddende på en båre eller lignende.

2. High Altitude Cerebral Edema (HACE): Symptomerne er overvejende massiv hovedpine, synsforstyrrelser, lysskyhed, irritabilitet, opkastninger, uklarhed og dårlig kontaktbarhed, muligvis bevidstløshed og kramper. Den syge bør straks bringes nedad til lavest mulige højde.
Der gives ilt (CPAP) eller langt bedre hyperbar behandling (Gamow-bag).
Binyrebarkhormon for eksempel Dexametason injektion 8-12 mg i en åre eller muskel, følges op med 4 mg / 6.time. Ved kramper gives Benzodiazpin – for eksempel Stesolid 5-10 mg eventuelt som rectole (i en åre/muskel – eller som stikpille i endetarmen).
Transporten skal ske i Natostilling (låst sideleje) for at undgå, at eventuelt opkast kommer ned i lungerne.

Nogle mennesker bør slet ikke udsættes for rejser i højdeklima:

• Mennesker med kroniske hjerte-/ lungesygdomme (for eksempel angina pectoris og KOL).
• Mennesker med blodmangel, herunder seglcelleanæmi (lavt hæmoglobinindhold i blodet).
• Mennesker med ubehandlede koagulationsforstyrrelser og tidligere blodpropper.
• Mennesker, som tidligere har udviklet HAPE/HACE.

Nogle mennesker bør være særdeles forsigtige med rejser i højdeklima:

• Mennesker med velbehandlede hjerte-/lungesygdomme (for eksempel emfysem og astma).
• Gravide og Børn
• Overvægtige og mennesker med svær diabetes
• Mennesker med forhøjet blodtryk.
• Mennesker med tendens til søvnapnø.
• Mennesker som tidligere har udviklet akut højdesyge (AMS).