Vaccination mod hepatitis B – Smitsom leverbetændelse type B
En tredjedel af jordens befolkning er smittet med smitsom leverbetændelse Hepatitis B virus (HBV) og ca. 350 millioner er kroniske smittebærere. I højendemiske områder er >8% af befolkningen smittebærere.
Hepatitis B udbredelse:
Hepatitis-udbredelse – CDC 2014
Smitte med HBV sker ved seksuel kontakt, blodkontakt, fra mor-til-barn og horisontalt mellem småbørn. HBV er yderst smittefarligt og én mikroliter blod er tilstrækkeligt til at overføre smitte. Risikoen for overførsel af HBV ved stik med en forurenet kanyle er omkring 30%.
Rejsendes risiko er overvejende ved seksuel kontakt og ved blodkontakt i forbindelse med hospitalsophold, medicinskbehandling, tatovering og piercing under udlandsophold. Børn på rejse, der leger med lokale børn med kronisk hepatitis B, er imidlertid også i risiko for at blive smittet.
Inkubationstiden er 4-6 måneder. Der er kun omkring 40% af voksne der udvikler akut leverbetændelse og kun få procent af børn. Omkring 5% af voksne vil udvikle en kronisk leverbetændelse, mens det er tilfældet for >90% af børn smittet ved fødslen. Man kan således blive smittet med HBV og udvikle en kronisk leverbetændelse uden at opdage det.
Udover at være smittefarlige risikerer patienter med kronisk hepatitis B på sigt at udvikle skrumpelever eller leverkræft.
Rejsende kan reducere risikoen for at få hepatitis B ved at undgå ubeskyttet seksuel kontakt og blodkontakt, undlade at blive tatoveret eller piercet og undlade unødvendige læge- og tandlægebesøg.
Vacciner:
Vaccinen, Engerix B®, indeholder rekombinant hepatitis B surface antigen (rHBsAg). Vaccinen til voksne indeholder 20 mg og børnevaccinen (<15 år) 10 mg rHBsAg. Engerix B® kan gives fra fødslen.
Fuldt vaccinationsprogram omfatter 3 doser (dag 0, 1 og 6-12 mdr). Efter de første to doser er man beskyttet i et år og efter tredje dosis formentligt livsvarigt.
Ifølge danske retningslinjer anbefales vaccination til rejsende med mere end 4 ugers ophold i højrisikoområder eller hyppige rejser til højrisikoområder og indvandrere på familiebesøg i områder med høj forekomst af hepatitis B, herunder Grønland. Korttidsrejsende med forventet risikoadfærd, fx seksuel kontakt med ny partner, bør også vaccineres.
WHO anbefaler at vaccination mod hepatitis B indgår i børnevaccinationsprogrammet, men Danmark er et af de få lande, der ikke har indført dette. Derfor kan man passende benytte lejligheden til at vaccinere børn mod hepatitis B i forbindelse med rejsevaccination.
Der findes flere kombinationsvacciner mod både hepatitis A og hepatitis B:
Twinrix®. Denne findes både til børn og voksne. Efter 3 doser (dag 0. 1 og 6-12 mdr) dækker denne formentlig livsvarig mod hepatitis A og hepatitis B.
Ambirix®, til vaccination af børn 1-15 år. Efter to doser givet med 6-12 måneders interval er børnene formentlig livsvarig beskyttet mod hepatitis A og hepatitis B.
Vaccination mod difteri
Difteri (croup) er en halsbetændelse forårsaget af difteribakterien, Corynebacterium diphteriae, som laver et giftstof (toksin) som kan påvirke hjerte og nerver, og som ubehandlet har en dødelighed på 50%. Bakterien kan også give sårinfektioner.
Smitte sker ved dråbeinfektion og dette normalt fra raske smittebærere.
Vaccination mod difteri blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 1943 og de seneste tilfælde af sygdommen i Danmark blev set i 1998.
Der forekommer forsat difteri i flere lande rundt omkring i verden og det anbefales derfor, at alle rejsende er beskyttet mod difteri. Hvis det er gået mere end 10 år siden man sidst er blevet vaccineret mod difteri anbefales derfor revaccination.
Forebyggende vaccine:
Normalt anvendes en kombinationsvaccine, diTeBooster®, der beskytter både mod difteri og stivkrampe. Denne vaccine yder, hos personer med normalt immunforsvar, forventet beskyttelse i 10 år.
Vaccination mod hepatitis A – Smitsom leverbetændelse type A
Smitsom leverbetændelse med Hepatitis A virus (HAV) overføres primært via forurenet vand og fødemidler, men kan også overføres direkte fra person til person. Hepatitis A er derfor udbredt i områder med dårlige sanitære og hygiejniske forhold.
Hepatitis A udbredelse: Hepatitis A udbredelse – WHO
Størst risiko ses hos børn af indvandrere, født i Danmark, som er på familiebesøg i hjemlandet. Risikoen for den almindelige danske turist er betydelig mindre.
Inkubationstiden er ca. 4-6 uger. 70-80% af voksne udvikler en akut leverbetændelse. Dette er kun tilfældet for 40-50% af børn i alderen 6-14 år. Personer i alderen <10 % af børn mindre end 6 år. Derfor har der været et dogme om, at ”Der ikke er nogen grund til at vaccinere små børn, da de ikke bliver syge”. Imidlertid har både børn og voksne en risiko for at udvikle en fulminant leverbetændelse og dø. Voksne >50 år+ har risiko på 2-3% for at udvikle fulminant leverbetændelse og specielt personer med kronisk leversygdom har en risiko for et alvorligt forløb af akut hepatitis A.
Hepatitis A medfører aldrig kronisk leverbetændelse og overstået infektion medfører livsvarig immunitet.
Vacciner:
Der er flere effektive vacciner mod hepatitis A, som alle indeholder inaktiveret HAV, og er registeret til voksne og børn >1 år. Efter første dosis er man beskyttet i mindst ét år, formentlig længere. For at bevare beskyttelsen gives yderligere én booster-dosis efter 6-12 måneder, hvilket formentlig medfører livsvarig beskyttelse mod hepatitis A. Data viser foreløbigt mindst 35-40 års dækning.
Studier har vist, at selvom anden dosis gives op til 10 år efter primær vaccination, opnår man stadig langvarig beskyttelse. Man skal således aldrig ”starte forfra”.
Hepatitis A vaccinen kan gives umiddelbart før afrejse. Vaccination mod hepatitis A anbefales til alle voksne og børn >1 år, der rejser uden for Europa, Nordamerika og Oceanien, men også til visse Østeuropæiske lande og fx Tyrkiet.
Anbefalingerne gælder også korttidsrejsende.
Immundefekte og immunsupprimerede, der ikke kan forventes at reagere på vaccination, kan beskyttes med gammaglobulin.
Der findes kombinationsvacciner, der giver beskyttelse mod både hepatitis A og hepatitis B. Den benyttede vaccine hertil: Twinrix®
Vaccination mod Skoldkopper
Skoldkopper er en børnesygdom med feber og udslæt, som skyldes varicella-zoster virus (VZV). Skoldkopper er meget smitsomt.
Forløbet af sygdommen er mildt til moderat hos børn med normalt immunforsvar. Over 90% smittes før 10 årsalderen. Ved det fyldte 20 år har 95% af befolkningen haft skoldkopper og er beskyttet livslangt mod sygdommen. Sygdommen optræder dog også hos voksne.
Sygdommen smitter ved dråbesmitte. Dette betyder, at virus findes i spyt, hoste og nys. Virus kan også smitte via blærer på huden. Man er smittefarlig fra et par dage før, udslættet optræder, og så længe der dukker nyt udslæt op. Smittefaren ophører, når udslættet alene består af skorper.
Det tager ca. 2 uger, fra man smittes, til sygdommen bryder ud. Sygdommen begynder oftest med let feber, hvorefter et rødt udslæt opstår. Børn er som regel kun let påvirkede, mens feber og stærk sygdomsfølelse hyppigst forekommer hos voksne. Der forekommer sjældent komplikationer, men der er større risiko for mulige senkomplikationer, når man får skoldkopper som voksen. Børn kan udvikle en godartet hjernebetændelse og bakterielle hudinfektioner i udslættet kan forekomme
Udslættet starter gerne på brystet og ryggen og spreder sig så til ansigt (ofte også mundens slimhinde), hovedbund, arme og ben. Udslættet klør ofte.
Teoretisk set er det muligt at få skoldkopper to gange – selv om det er sjældent. For de allerfleste giver én infektion livslang immunitet. At få skoldkopper to gange er dog almindeligt blandt personer med nedsat immunforsvar.
Hos voksne kan VZV blive aktivt på ny og forårsage helvedesild (herpes zoster).
Skoldkopper er potentielt en farlig sygdom for nogle mennesker, idet de følgende grupper har svækket immunforsvar, og skoldkopper kan da medføre alvorlig sygdom; personer med blodkræft eller andre kræftformer, nyfødte, hvis mor ikke har haft skoldkopper, gravide i slutningen af graviditeten, hvis de ikke har haft skoldkopper og personer som ikke har haft skoldkopper og får immundæmpende medicin
Vaccination:
Der er vaccine mod skoldkopper, men den tilbydes ikke som en fast del af det danske børnevaccinationsprogram. Vaccinen er blevet givet i USA siden 1995 og nu også i flere europæiske lande som 2 doser ved henholdsvis 12-15 mdr. og 4-6 år.
Vaccinen anbefales ikke til almindeligt brug i Danmark, men den kan være nyttig for personer med anden alvorlig sygdom og som har øget risiko for alvorligt forløb af skoldkopper (f.eks. leukæmi, børneleddegigt og nyresygdomme, og til børn som skal gennemgå transplantation) og for voksne, som ikke har haft skoldkopper. Der bør tages blodprøve hos egen læge forud for vaccination.
Børn med underliggende alvorlig sygdom vaccineres ved smitterisiko. Vaccinerede børn kan få en mild form for skoldkopper med få læsioner. Risikoen for komplikationer i forbindelse med sygdommen er reduceret.
Gravide bør vente med vaccination, indtil graviditeten er overstået, mens de øvrige risikogrupper kan have nytte af vaccination.
Kontraindikation mod vaccination er graviditet, pågående infektion med feber, tidligere anafylaktisk reaktion mod indholdsstoffer i vaccinen og svækket immunsystem.