Dengue feber

Denguefeber og vaccinen forebyggende denne infektion:

Dengue feber forekommer i mere end 120 lande i tropiske og subtropiske områder. Denguefeber er den myggebårne sygdom, der spreder sig hurtigst på verdensplan. Derfor udbredes risikoen for smitte med denguefeber også til flere og flere områder i verden.

Eksempler på nogle af de lande, hvor du kan være i risiko:

Asien: Thailand, Vietnam, Malaysia, Indonesien, Sri Lanka, Filippinerne, Cambodia, Indien, Japan.
Sydamerika: Brasilien, Argentina, Peru, Colombia, Venezuela.
Mellemamerika: Mexico, Costa Rica, Cuba.
Afrika: Kenya, Uganda, Tanzania, Seychellerne, Madagaskar.
Oceanien: Australien.
Europa: De seneste år er der blevet rapporteret tilfælde af lokalt erhvervet denguefeber i bl.a. Frankrig, Spanien og Portugal – blandt andet ved populære turistdestinationer som Ibiza.

CDC – Risikoområder Verden for Dengue feber

Dengue feber skyldes et flavivirus, dengue virus (DENV), hvoraf der er fire forskellige serotyper: DENV-1, DENV-2, DENV-3 og DENV-4, hvilket betyder at man kan få dengue feber mere end én gang.
Dengue virus overføres af myggearten Aedes aegypti, som er tilpasset til at trives og yngle i bymæssig bebyggelse og stikker fortrinsvis før solopgang og sidst på eftermiddagen før solnedgang.

Risikoen for at blive smittet med dengue feber ved rejser til endemiske områder er omkring 1% per måneds ophold.
Omkring 75% har denguefeber uden gener og kun omkring 25% bliver alvorligt syge.

Inkubationstiden er 3-8 dage. Symptomerne er høj feber, hovedpine, smerter bag øjnene, muskel- og ledsmerter (deraf navnet ”brakebone-fever”) og nogle udvikler udslæt. De fleste bliver raske i løbet af 4-7 dage, men kan være trætte i en længere periode. Nogle vil udvikle komplikationer i form af blødningstendens (dengue hæmorragisk feber) og kredsløbskollaps (dengue shock syndrom).
Der er større risiko for at få alvorlige komplikationer, hvis man tidligere har haft dengue feber.

Forebyggelse:

Der er i 2023 lanceret en levende svækket vaccine mod dengue feber og rejsende til områder med dengue feber kan tilvælge denne vaccine: Qdenga®

Qdenga® indeholder serospecifikke overfladeproteiner fra alle fire denguefeber virustyper, der er konstrueret ind i denguevirus type 2 skelettet. Vaccinen er i DK godkendt til alle fra alderen 4 år og op. Vaccinen administreres som en subcutan injektion og i et program med to doser med mindst 3 måneders interval. Vaccination bør være gennemført, dvs. begge doser givet, senest en uge før afrejse.
Da intervallet mellem de to vaccinationer skal være 3 måneder, kan det være en udfordring at nå at give begge vacciner inden afrejse. Der er data, der indikerer en beskyttelse på godt 80% én måned efter første vaccination, men beskyttelsesniveauet efter to måneder er ukendt, og hvis den rejsende kun kan nå at blive vaccineret én gang, bør denne informeres om, at beskyttelsesniveauet er suboptimalt.

SSI´s referencegruppe for rejsevaccination vurderer, at vaccination kan overvejes til personer over 4 år med normalt immunforsvar, når de skal opholde sig i mindst fire uger i denguefeber-endemiske områder. Anbefalingen om vaccination ved ophold i mindst 4 uger er vejledende. Ved viden om aktuelle udbrud vil også kortere rejser end fire uger kunne indicere vaccination.

Selvom man tilvælger vaccinen mod Denguefeber, så bør man altid beskytte sig mod myggestik. I praksis betyder det løs, beskyttende beklædning og myggebalsam på udækket hud, specielt i de tidlige morgentimer og sidst på eftermiddagen. Se i øvrigt:

Myggestiksprofylakse

Rejsende, der tidligere har haft dengue feber frarådes ikke at tage til områder med risiko for dengue feber, men kan overveje vaccinen.

Ang. vaccination mod denguefeber med Qdenga:

Chikungunyavirus

Sygdom:

Chikungunya virus (CHIKV) overføres af myg, primært af mygge-arterne Aedes aegypti og Aedes albopictus.

Ordet Chikungunya kan oversættes til ”den der bøjer sig” og refererer til den sammenkrøbne kropsstilling, som patienter indtager, på grund af ledsmerterne.

Der har gennem årtier jævnligt været udbrud i Afrika og Asien. Der har ikke tidligere været udbrud af chikungunya i Amerika, men i december 2013 blev de første tilfælde rapporteret fra St. Martin, Caribien. Siden har epidemien bredt sig til hele Caribien, Mellemamerika, Mexico og USA og til dele af Sydamerika. Hen over sommeren 2025 er der set flere tilfælde af Chikungunyavirus i SydEuropa; Italien og Frankrig

Se kort over risikoområder:

WHO – Risikoområder Global Chikungunya

Tiden fra man smittes til man oplever sygdom er kort; 2-6 dage.
Over 90% oplever en symptomatisk infektion, med almen sygdomsfølelse, feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Stort set alle udvikler ledsmerter primært svarende til perifere led såsom fingerled, håndled og ankelled, men større led som knæled og skulderled kan også være involveret. Halvdelen får et udslet.
De akutte symptomer varer normalt 7-10 dage, men 80-90% udvikler invaliderende ledsmerter, som kan vare adskillige måneder.

Der findes ingen behandling mod denne infektion. Chikungunyafeber går over af sig selv. Der er som regel kun behov for lindrende behandling i form af smertestillende medicin.

Forebyggelse:

Der findes to vacciner mod denne myggeoverførte infektion;

Vimkunya® Dette er en inaktiveret vaccine og skal gives som en enkelt dosis på 0,5 ml. Vaccinen kan gives til personer på 12 år og derover. Behovet for revaccination er ikke klarlagt. Der er foreløbig data på beskyttelse i op til 6 mdr. efter vaccination. Der foreligger ikke officielle, danske anbefalinger for vaccination.

Ixchiq® Dette er en levende svækket vaccine og skal gives som en enkelt dosis på 0,5 ml. Vaccinen kan gives til personer > 18 år og frarådes til rejsende > 65 år. Behovet for revaccination er ikke klarlagt. Vaccinen bør gives mindst 28 dage før ophold i område med risiko for smitte. Der er data på fortsat beskyttelse i op til 2 år efter vaccination hos 97% af de vaccinerede. Der foreligger ikke officielle, danske anbefalinger for vaccination.
Lægemiddelstyrelsen har, 7. maj 2025, meldt ud, at den europæiske bivirkningskomité (PRAC) af sikkerhedshensyn indtil videre fraråder, at vaccinen bruges til personer, der er fyldt 65 år: PRAC fraråder chikungunya-vaccine til ældre mennesker, mens bivirkningsrisiko bliver undersøgt.

Den vigtigste metode til forebyggelse af chikungunya-infektion er at undgå myggestik. Derfor er myggestiksforebyggende tiltak, som anvendelse af myggebalsam og dækkende tøj anbefalet ved ophold i endemiske områder, uanset om man er vaccineret eller ej.

Læs mere om myggestiksforebyggende tiltag her

HIV og andre seksuelt overførte sygdomme

Sygdomme:

Der findes flere seksuelt overførte sygdomme som bl.a. HIV, HPV, gonoré, syfilis og klamydia. Den myggeoverførte virus Zika kan også overføres seksuelt og desuden er andre myg- og mitte overførte virussygdomme som Oropouche er under udredning for smitte seksuelt

Forebyggelse:

Både på rejser, men også herhjemme i Danmark er det vigtigt at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme.

Det anbefales at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme via ansvarlig adfærd og brug af kondom, samt under rejser, at sørge for beskyttelse mod myggeoverførte infektioner ved myggestiksforebyggende tiltag.

Vacciner:

Det er muligt at beskytte sig mod den seksuelt overførte HPV-infektion (Humant Papilloma Virus) ved at blive vaccineret med Gardasil 9 ®

Se venligst mere information under livmoderhalskræft og kondylomer:

Forebyggelse af HPV infektioner

Afrikansk sovesyge (trypanosomiasis)

Sygdom:

Afrikansk sovesyge forekommer i store dele af Afrika.

Sygdommen skyldes en encellet parasit, der overføres af tsetse-fluer. Trypanosoma brucei gambiense giver Vestafrikansk sovesyge og Trypanosoma brucei rhodesiense giver Østafrikansk sovesyge, hvor sidstnævnte har det hurtigste forløb. Det egentlige reservoir er antiloper.

Tsetse-fluer er aktive i dagslys og stikker om dagen. Biddet er yderst smertefuldt, så man er ikke i tvivl om, at man er blevet stukket. Der udvikles oftest hævelse, kløe og et sår på bidstedet og herefter opleves der tilbagevende feberepisoder. 
Andre tidlige symptomer kan være: Feber, hovedpine, smerter i muskler og led, nedsat madlyst, søvnbesvær, irritabilitet og forstørrede og ømme lymfeknuder, især i nakken. Tilsidst optræder der en dødelig hjernebetændelse.

Den kroniske form: Ved den mere kroniske form har sygdommen et langsommere, mere kronisk forløb. Der kan gå måneder til år, fra man smittes, til man får alvorlige symptomer. 
Langt de fleste tilfælde af afrikansk sovesyge skyldes den mere kroniske gambiske form, som forekommer i Central- og østafrika. De fleste tilfælde forekommer i lande som Den Demokratiske Republik Congo, Sydsudan, Angola og Den Centralafrikanske Republik. Denne form forekommer i øde, svært tilgængelige landområder og rammer derfor meget sjældent europæiske rejsende.    

Den akutte form: Forløbet af sygdommen er kort og intenst. Sygdommen giver først infektioner i indre organer for til slut at angribe centralnervesystemet og hjernen. Hvis man ikke bliver behandlet i dette stadie, bliver man søvnig, apatisk og til sidst bevidstløs.
Den akutte rhodesiske form for sovesyge, som forekommer i Østafrika, er relativ sjælden med få hundrede rapporterede årlige tilfælde. Denne form for sovesyge forekommer i tørre savanneområder. Der er set flere tilfælde af sovesyge hos safarirejsende til safariparker i Østafrika, især fra Tanzania i området nær Victoriasøen men også fra Zambia og Zimbabwe.

Selvom den akutte form for afrikansk sovesyge er på tilbagetog, skal safarirejsende stadig være omhyggelige med at beskytte sig mod bid fra tsetsefluen.

Forebyggelse og behandling:

Infektionen er vanskelig at behandle. Det er heldigvis meget sjældent at rejsende bliver smittet, men der er set flere tilfælde hos turister, der har været på safari i Afrika. Samlet set er chancen for at blive helbredt god. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet i tide, er dødeligheden dog næsten 100%.

Myggebalsam har desværre ingen sikker effekt. Tsetse-fluen bliver tiltrukket af mørke farver (særligt mørkeblå) og bider let gennem tyndt tøj. Turister bør derfor bruge lyst tøj i lidt tykt stof, helst kakistof af en vis tykkelse og gerne to par sokker. Tsetse-fluerne er stærke nok til at bide gennem bøffelhud. 
Mange steder hvor turister kommer bekæmper man tsetse-fluer ved hjælp af fælder. 

Hvis man er blevet stukket af en tsetse-flue og udvikler et sår og feber, bør man straks søge lægehjælp.