Vaccination mod HPV

HPV vaccination

Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom, der er forårsaget af en infektion med Human PapillomaVirus (HPV). Peniskræft, analkræft og hoved-hals-kræft er ligeledes alvorlige sygdomme, som er relateret til HPV-infektion. 

I Danmark er der heldigvis, efter HPV vaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet, færre kvinder, der får konstateret livmoderhalskræft. En del af disse kvinder er under 45 år. Omkring 100 kvinder dør hvert år af sygdommen. Mange tusinde kvinder bliver hvert år behandlet for forstadier til livmoderhalskræft  – både med gentagne vævsbiopsier og nogle får foretaget en keglesnits-operation.
Livmoderhalskræft er forårsaget af HPV, som er Humant Papilloma Virus og disse vira smitter gennem seksuel kontakt. Der findes over 200 undertyper af HPV, der inddeles efter deres evne til at forårsage kræft. Der menes at forekomme omkring 100 kræftfremkaldende typer af HPV.

HPV er også årsag til kønsvorter (kondylomer). Ud over livmoderhalskræft og andre kvindelige kræftformer, kan HPV forårsage analkræft og flere kræftformer er relateret til HPV, således også kræft i penis samt mund, svælg og mandler (hoved-hals-kræft).
Hoved-hals-kræft er den 6. hyppigste kræftform på verdensplan og er årsag til 300.000 dødsfald årligt. Antallet af, især hoved-hals-kræft tilfælde i Danmark har været i betydelig stigning de seneste 10 år og menes at skyldes HPV. Desuden kan mænd få kønsvorter, der ligeledes er forårsaget af HPV.

Det er muligt, for både piger og drenge, at beskytte sig mod livmoderhalskræft og kønsvorter ved at blive vaccineret.

HPV-vaccination mindsker risikoen for at få livmoderhalskræft og mindsker risikoen for at få kønsvorter. Vaccination med Gardasil 9® er en del af det danske børnevaccinationsprogram og tilbydes til både piger og drenge.

Hvilke vacciner tilbydes mod HPV:

Der benyttes i Danmark én vaccine mod HPV. Sundhedsmyndighederne har besluttet at benytte den 9-valente vaccine i børnevaccinations-programmet.

HPV-vaccination med Gardasil 9® beskytter mod:

• De to mest almindelige typer af kræftfremkaldende HPV (HPV-typerne 16 og 18) samt yderligere 5 typer (31, 33, 45, 52 og 58), som tilsammen er årsag til 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

• Desuden forstadier til livmoderhalskræft og kønsvorter (kondylomer af HPV-typerne 6 og 11). Kønsvorter er en af de mest udbredte seksuelt overførte sygdomme i Danmark.

Kvinder, der er fyldt 23 år, bliver indkaldt til regelmæssig screening for livmoderhalskræft. Det anbefales at tage i mod dette tilbud, også selv om de er vaccineret mod livmoderhalskræft. Dette skyldes, at vaccinen ikke beskytter mod alle typer af livmoderhalskræft.

Vaccinationen virker også efter at man har haft seksuel debut og anbefales til kvinder op til 45 år. Det er derfor ikke for sent at blive vaccineret, hvis man allerede er seksuelt aktiv. Der er set data på, at kvinder helt op til 45 år eller ældre også kan have gavn af vaccination. Da ældre kvinder naturligt ofte har et lavere immunforsvar, vil en sovende HPV kunne skabe infektion og kvinden vil have øget risiko for at udvikle livmoderhalskræft. Efter en primær infektion, ligger virus således i dvale og kan forårsager ny infektion, når ens immunsystem med alderen bliver lavere. Derfor ses livmoderhalskræft også hos ældre kvinder >60 år.

Da mænd kan udvikle HPV-relateret kræft i penis og analkanalen samt endetarmen (analkræft) og hoved-halskræft, da anbefales HPV-vaccinen også til mænd.

Vaccinationsprogram:

Hvis vaccination med Gardasil 9® påbegyndes hos unge, som er under 15 år, så anbefales et vaccinationsprogram på 2 doser, med minimum 5 måneders interval.
Hvis den unge er fyldt 15 år (og hos voksne) anbefales tre doser givet på dag 0, efter 2 måneder og efter 6 måneder.
Minimumsintervallet mellem 1. og 2. vaccination er en måned og mellem 2. og 3. vaccination tre måneder i et tre-dosis program.
Alle tre doser tilstræbes givet inden for et år.

Sikkerhed og overvågning af bivirkninger:

HPV-vaccinen kan give bivirkninger lige som alt andet medicin og alle andre vacciner. Alle indberetninger om formodede bivirkninger ved HPV-vaccinen bliver overvåget tæt i Sundhedsstyrelsen.

Der er fra den Europæiske sundhedsmyndighed EMA og de danske sundhedsmyndigheder meldt ud, at vaccinen er gavnlig og sikker.

Tuberkulose

Vaccination mod tuberkulose

Omkring 1/3 af jordens befolkning er smittet med Mycobacterium tuberculosis (M. tuberculosis). Globalt er der årligt omkring 8 millioner nye tilfælde af tuberkulose (TB) og med ca. 2 millioner dødsfald er TB en af de hyppigste dødsårsager.

M. tuberculosis smitter ved dråbesmitte, når en person med aktiv lunge-TB hoster og smitte kræver således tæt kontakt. Det er kun omkring 10% af de der bliver smittet, der udvikler aktiv TB. Hyppigst inden for de første to år. Globalt er der stigende problemer med resistens mod de foretrukne medicinske behandlinger (multidrug-resistent (MDR) og extended drug-resistent (XDR) TB), som derfor gør sygdommen vanskeligt at behandle.

Vaccine:

Man har i Danmark haft rutinemæssig Bacille-Calmette-Guérin (BCG)-vaccination af børn i perioden 1946-1986. Man startede udfasning i DK i 1982. BCG-vaccinen er en levende svækket vaccine indeholdende en svækket stamme af M. bovis og er blevet anvendt siden 1924.

BCG-vaccinen skal gives i hudens aller øverste lag af en fagperson, der har kompetence inden for dette. Der gives 0,1 ml til voksne og børn >1 år og 0,05 ml til børn <1 år, og bør derfor gives af en erfaren vaccinatør.
Der udvikles et overfladisk sår på injektionsstedet 2-4 uger efter vaccination. Der kan opstå en byld, specielt hvis vaccinen er givet for dybt i huden. Desuden kan ses forstørrede lymfeknuder lokalt.

Det er kontraindiceret at vaccinere HIV-smittede og andre immunsvækkede, da det kan medføre en livstruende dissemineret infektion.

Hos børn giver BCG op mod 75% beskyttelse mod de komplicerede former af TB, miliær-TB og tuberkuløs meningitis, mens beskyttelsen er dårligere mod lunge-TB.

Effekten af BCG-vaccination hos voksne er kontroversiel. Der er ikke dokumenteret effekt af revaccination.

• Vaccination mod tuberkulose i form af BCG foreslås fortsat til rejsende til endemiske områder med incidens af TB på >25/100.000/år ved langvarig eller gentagen rejse, dvs. mindst 3-6 måneders eksponeringstid.

• Særligt børn, som tager på selv kortere besøg i deres/forældrenes hjemland, og dermed har tæt kontakt til lokalbefolkningen, anbefales vaccineret.

Se her om udbredelsen: Tuberkulose udbredelse – CDC

Vaccination af voksne langtidsrejsende anbefales ikke rutinemæssigt, men

• Særligt eksponerede, som fx sundhedspersonale, der kommer i kontakt med TB-patienter, kan overvejes vaccineret.

Tyfusvaccine

Tyfusvaccine – Vaccination mod tyfus

Tyfus er betegnelsen for infektion med bakterien Salmonella typhi. Nogle personer er såkaldte ”bærere”, og udskiller til stadighed bakterien i afføringen.

Smitte sker primært ved indtagelse af forurenede fødemidler, men kan også ske direkte fra person til person. Smitte med tyfus sker hyppigst inden for husstande og risikoen for smitte er derfor største for rejsende, der bor og spiser lokalt.

Det Indiske subkontinent er det område hvor hyppigheden af tyfus hos lokalbefolkningen er højest. De fleste tilfælde af tyfus i Danmark ses netop hos indvandrere, der har været på familiebesøg i Indien eller Pakistan. Risikoen for den almindelige rejsende til andre områder er formentlig lille.

Tyfus er imidlertid en alvorlig systemisk infektion og har ubehandlet en dødelighed på 20-30%. Ved korrekt antibiotisk behandling er dødeligheden <1%, men der er globalt tiltagende problemer med resistensudvikling.

Vaccine:

Vaccination mod tyfus anbefales til:

• Indvandrere på besøg hos slægt og venner uanset varighed af rejsen,
• Udstationerede og rygsækrejsende med længerevarende ophold (> 4 uger) i endemiske områder.
• Rejsende til Indien, Sri Lanka, Pakistan og Nepal ved ophold >2 uger

Vaccination kan overvejes ved:

• Korterevarende rejser til det Indiske subkontinent.

Der er to forskellige vacciner på det danske marked Typhim Vi® og Vivotif®.

Injektion: Typhim Vi® er en polysakkarid vaccine baseret på Vi-antigenet, som er specifikt for S. typhi. Vaccinen kan gives til voksne og børn >2 år og giver en relativ beskyttelse på 70% i op til 3 år.

Kapsler: Vivotif® består af tre enterokapsler, som hver indeholder 2 mia. levende, svækkede tyfus-bakterier (Salmonella typhi Ty21a). Dosis er 1 kapsel, som sluges hele, én time før et måltid dag 1, 3 og 5. Der må ikke tages antibiotika samtidig eller op til 3 dage efter sidste dosis.

• Det anbefales at vaccinen kun gives til børn >5 år. 
• Medfødte eller erhvervede immundefekter samt mave-tarminfektion er en kontraindikation mod vaccination.

Vivotif® giver en relativ beskyttelse på 70% mod tyfus. Ved ophold i endemisk område anbefales revaccination hver 3. år. I modsætning til Typhim Vi® giver Vivotif® også en hvis beskyttelse mod paratyfus.

Stivkrampevaccine

Vaccination mod stivkrampe

Stivkrampe skyldes sårinfektion med stivkrampebakterien, Clostridium tetani, som laver et giftstof (neurotoksin), som påvirker nervesystemet og medfører, at man får kramper. Smitte sker typisk ved, at man får bakteriesporer ind i et forurenet sår.

Stivkrampebakterien findes overalt i naturen og er således ikke hyppigere i udlandet end i Danmark. Vaccination mod stivkrampe blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 1949 og der ses kun 0-2 tilfælde om året i Danmark, hyppigst hos ældre som ikke er blevet revaccineret.

Generelt anbefales det, at man er beskyttet mod stivkrampe. Hvis det er mere end 10 år siden man er blevet vaccineret mod stivkrampe anbefales det derfor fra Statens Serum Institut, at man modtager en revaccination.

Rejsende har formentlig en større risiko for at få forurenede sår under rejsen. 

Vaccine:

Primær vaccination får alle børn i det danske børnevaccinationsprogram. Som 5 årig gives en booster, hvorfor man normalt er dækket til 15 års alderen.

Som booster anvendes normalt en kombinationsvaccine mod difteri og tetanus, diTeBooster®, som giver 10 års beskyttelse mod begge sygdomme.