VaccineSpecialisten logo

Malaria:

Hvert år anslås på verdensplan omkring 250 millioner tilfælde af malaria. Hvert år forårsager sygdommen anslået omkring 630 tusinde dødsfald.

80% af alle malariatilfældende forekommer i Afrika og her ses de fleste dødsfald ved malaria og disse ses næsten udelukkende blandt lokalbefolkningen.​

Hvem er i størst risiko:

  • Små børn, som endnu ikke har udviklet delvis immunitet
  • Gravide, hvis immunitet derfor er nedsat
  • Rejsende eller migranter uden immunitet, der kommer fra områder med ringe eller ingen malariaoverførsel

Malaria ses dog i større eller mindre grad i en lang række lande, hvor malariamyggen er aktiv efter mørkets frembrud, hvorfor man skal forebygge malaria i tiden mellem solnedgang og solopgang.​ Rejsende skal i videst muligt omfang undgå at blive stukket; det anbefales at benytte en effektiv myggespray, at sove under et imprægneret myggenet – og hvis muligt at anvende aircondition.

Man kommer langt med effektiv forebyggelse af myggestik, men i mange lande er det også nødvendigt at beskytte sig yderligere via egentlig medicin mod malaria.​
Der er mange faktorer, der afgør hvilken type malaria medicin, der er mest hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde. Forskellige oplysninger om den rejsende samt detaljerede oplysninger vedr. rejsens art er væsentlig. Endelig er resistens udvikling mod forskellige typer af malariamedicin udbredt i en lang række lande.

Malaria er vidt udbredt i troperne og i mindre grad subtroperne. Den engelske webside Travel Health Pro, NaTHNaC, har, ved opslag på de forskellige rejsedestinationer og under bjælken MALARIA, gode opdaterede kort over risiko for malaria. Man skal dog være klar over, at malariatransmission er dynamisk og kan påvirkes af lokale klimatiske forhold.

Landeopdelt søgning på Malaria-risiko – Travel Health Pro – NaTHNaC

Mennesket kan naturligt inficeres af fire forskellige malariaparasitter, Plasmodium falciparum, P. vivax, P. ovale og P. malariae. Sidstnævnte tre former kaldes samlet VMO-former eller benign malaria og har oftest et mildt forløb. Falciparum-malaria, eller malign malaria, derimod er en potentiel livstruende sygdom, som kræver akut undersøgelse og behandling. Inden for de seneste år er der rapporteret om flere humane tilfælde af malaria forårsaget af P. knowlesi, primært fra Sabah, Borneo, men også fra andre områder i Malaysia, Myanmar og Thailand. Der importeres kun 60-70 tilfælde af malaria om året til Danmark. Størstedelen er falciparum-malaria fra tropisk Afrika.

  • Malaria overføres ved myggestik.
  • Malariamyggen, Anopheles spp., stikker fra solnedgang til solopgang og gerne indendørs. Den summer ikke hørligt og stikket er ikke kløende.
  • Der er ikke transmission af malaria i højder over 2.000 m.o.h.

Inkubationstiden er minimum 6-9 døgn, men kan udvikle sig flere år efter hjemkomst.
Falciparum-malaria vil næsten altid debutere inden for 3 måneder, 90% inden for den første måned, efter man har været i et malariaområde, men ses undtagelsesvist hos op til et år efter hjemkomst.
Malaria forårsaget af P. vivax eller P. ovale kan debutere flere år efter ophold i et malariaområde, men sjældent mere end 3 år efter hjemkomst.

Symptomerne på malaria er uspecifikke, men feber, hovedpine og muskelsmerter er typisk, og kan ikke klinisk skelnes fra fx influenza eller dengue feber. Hvis man har opholdt sig i et malariaområde inden for de seneste 3 måneder og får feber, bør man søge lægehjælp og blive undersøgt for malaria.

Malaria der påvises tidligt i forløbet er let at behandle og kurere med tabletter.

Man kan forebygge malaria ved at:

  • Beskytte sig mod myggestik ved at smøre sig ind i myggebalsam (Autan® eller DEET-holdigt 20-30%),
  • Sove under permethrin imprægneret myggenet
  • Have dækkende langærmet trøje og lange bukser på efter mørkets frembrud
  • Tage malariaprofylakse i form af tabletter før under og efter ophold i malariaområder

Forebyggende medicin:
I områder hvor der kun er lav risiko for malaria anbefales
sjældent forebyggende medicin (malariaprofylakse), men alene myggestiksprofylakse.

I områder med lav risiko, men dog med tilknyttede anbefalinger er malaria profylakse sjældent anbefalet, men kan overvejes for rejsende i øget risiko (længere ophold i naturen, besøg hos venner og familie i hjemlandet og visse medicinske tilstande, som manglende milt og immunsuppression).

I områder med betydelig risiko for malaria anbefales desuden at man tager malariaprofylakse i form af atovaquon/proguanil (Malarone), doxycyklin (Vibradox) eller meflokin (Lariam, der ikke mere rutinemæssigt gives i DK).

Hvis man rejser til fjerne områder, hvor malaria forekommer og hvor der er langt til medicinsk assistance, så kan det overvejes, at medbringe Stand-by Nødbehandling.

De danske anbefalinger for malariaprofylakse revideres og publiceres årligt af statens serum institut.

Forskning

 Rejsevacciner og rejsemedicinsk rådgivning

VaccineSpecialisten bygger sin rejsemedicinske rådgivning og anbefalinger om vaccinationer på den bedste forskning på området. Både nationalt og internationalt. 

VaccineSpecialisten er løbende opdateret på de nyeste forskningsresultater fra hele verden indenfor infektionsmedicin og vacciner. Når der kommer nye forskningsresultater bliver de straks inddraget i den praktiske rejsemedicinske rådgivning og de anbefalede vaccinationer til gavn for dig.

 

 

 

Vaccination mod gul feber

Gul feber forekommer i store dele af tropisk Afrika og Sydamerika.

Mennesker smittes med gul feber virus via myggestik, hyppigst af Aedes aegypti, der trives og yngler i byer. Derfor kan man reducere risikoen for smitte ved at beskytte sig mod myggestik.

Gul feber viser sig 3-6 dage efter smittetidspunkt med feber, hovedpine og muskelsmerter. 5-20 % udvikler komplikationer i form af gulsot, nyresvigt og blødningstendens. Der er ingen specifik behandling og dødeligheden er 20-50 %. For at forhindre spredning af gul feber har flere lande krav om vaccination mod gul feber for at få indrejsetilladelse.

Anbefalinger og krav for de enkelte lande publiceres årligt af WHO i ”International Travel and Health”:

Landeliste: Anbefalinger om vaccination mod Gul feber og malariaprofylakse. WHO

Kort over gul feber områder se nederst på siden.

Gul feber vaccinen, Stamaril®, indeholder en levende svækket gul feber virus stamme (17-D stamme) og giver >95 % beskyttelse. WHO meldte i 2013 ud, at man anså beskyttelsen efter vaccination mod gul feber for livsvarig og alle lande skal nu have accepteret dette.

  • Nogle får feber, hovedpine og muskelsmerter i få dage 5-10 dage efter vaccination. Sjældne, men alvorlige og potentielt dødelige bivirkninger er set, specielt hos børn <9 mdr. og ældre >60 år.

Generelt anbefales gul feber vaccination til alle rejsende >9 mdr., der opholder sig områder med risiko for gul feber.

  • Det er kontraindiceret at vaccinere børn <9 mdr., immundefekte og patienter i immunsuppressiv behandling.
  • Hos ældre >60 år bør vaccinen kun gives hvis de har en betydelig risiko for at pådrage sig gul feber.
  • Da vaccinen er fremstillet på æg bør den ikke anvendes til personer med æggeallergi.
  • Gravide bør ikke vaccineres mod gul feber.

Den rejsende skal have udleveret et vaccinationscertifikat (med officielt stempel), som er gyldigt fra 10 dage til livsvarigt efter vaccination mod gul feber.

Rejsende, hvor en vaccination mod gul feber er kontraindiceret, kan medgives et lægebrev om, at de ikke er gul feber vaccineret af medicinske årsager. 

Tropisk Afrika: Tropisk Afrika og risiko for gul feber

Sydamerika: Sydamerika og risiko for gul feber

 

Leptospirose

Sygdom:

Leptospirose er en akut og ofte alvorlig infektion, som skyldes spirokæten Leptospira interrogans. Smitten sker oftest fra oftest fra dyr til mennesker og oftest via forurenet vand. Sygdommen kaldes også Weil’s sygdom, er verdensomspændende og forekommer med ca. 1 tilfælde pr. 100.000.

Leptospira interrogans deles ind i forskellige undertyper/serotyper; Mest typisk findes L. icterohaemorrhagiae hos rotter, L. canicola hos hunde og L. pomona hos kvæg. Andre dyr, også kæledyr, kan være smittet.
Bakterien findes hos dyr og smitter oftest mennesker fra vand, som er forurenet med dyreurin. Bakterien kan overleve i flere måneder i vand eller fugtig jord.

Hyppig kontakt med dyr og kontakt med dyreaffald samt svømning i forurenet vand medfører risiko for smitte.

Bakterien bliver overført gennem små hudlæsioner, slimhinder, øjets konjunktiva eller ved inhalation. Symptomerne er oftest (90%) en febersygdom med almensymptomer som feber, hovedpine og myalgier og altså et varieret sygdomsbillede – fra mildt, influenzalignende forløb til alvorlig infektionssygdom. Alvorlig form (10%) med dødelighed op til 5% giver høj feber, nakkestivhed, røde øjne, udslæt, forstørrede lymfeknuder og nedsat lever og nyrefunktion. Inkubationstiden varierer fra 2 dage til 4 uger

Behandling og forebyggelse:

Behandling vil være symptomlindring og medicinsk at hindre udvikling af komplikationer med antibiotika. Vaccine mod sygdommen findes ikke, men forebyggende tiltag er beskyttende tøj og forsigtighed ved badning i muligt forurenet vand.

VaccineSpecialisten tilbyder de bedste priser for lægefaglig rådgivning inden for rejsemedicin og vaccinationer

 

VaccineSpecialisten
Klinik i Lyngby: Jernbanepladsen 10, 2.sal, 2800 Kgs. Lyngby. 
Elevator forefindes
Klinik i Virum: Birkely 6, 2830 Virum